
Aarhus Kommune forstod tidligt, at mobile it-værktøjer kunne medvirke til kommunens ambition om at levere effektiv ældrepleje af høj kvalitet. Derfor introducerede kommunen i 2006 en PDA-baseret løsning til kommunens 1.900 hjemmeplejere. Løsningen giver plejerne adgang til detaljerede borgerdata og plejerne kan tilføje oplysninger direkte i borgerens journal. Det giver bedre borgerservice, mindre papir og langt bedre mulighed for at optimere arbejdsgangene.
Løsningen indeholder persondata, hvilket stiller krav om et højt niveau af sikkerhed, og da løsningen er i drift 24 timer i døgnet er stabiliteten også kritisk. Derfor valgte Aarhus Kommune at benytte Sybase Afaria som mobil device managemen-løsning. Løsningen supporteres og videreudvikles i dag af Mobility Architects.
"Afaria er fantastisk. Det løser opgaven, hver eneste gang" siger Stefan Nicolaisen, it-konsulent i Aarhus Kommune. Med løsningen er det blevet muligt for Stefan at opdatere softwaren på samtlige PDA'er via datanettet på kun 12 timer, en opgave der uden Afaria let kunne have taget flere uger, og som ville have krævet indlevering af hver enkelt PDA.
Aarhus Kommune er Danmarks næststørste med over 300.000 indbyggere. Kommunens afdeling for Sundhed og Omsorg har ca. 7.000 ansatte.
Læs mere om løsningen her (på engelsk).